23-12-2011

Reality stjerner

Realitystjerner    

Jeg har gjort mig nogle tanker, om realitystjerner. Nu hvor der i TV bliver reklameret for, en ny omgang af ”Big-brother”. Jeg tænker, hvad er det der får mennesker til at melde sig til de ting, og svaret må være – det er i håb at blive kendt, man vil så gerne være kendt.

Det er da også meget let at blive kendt i dag, vi har jeg ved ikke hvor mange TV-kanaler, og der er ikke en kanal med respekt for sig selv, som ikke har en eller anden form for reality program. Det startede vel med Robinson på TV3, og kom efterfølgende som perler på en snor, jeg nævner i flæng: De unge mødre, Singleliv, For lækker til love, Paradis hotel og så ikke mindst Big brother. Hvis man tænker efter, hvem der er blevet kendte efterfølgende, det er f. eks. Sidney Lee, Amalie og Peter, og så er der Gustav fra for lækker til love.

Jeg spørger sig selv, hvad kan de egentlig, disse nye opkomlinge, og jeg svarer selv, ikke det fjerneste kan de, kun det at de har deltaget i et TV program, som mest af alt bare er til at udfylde noget sendetid på en TV stationen. Se i gamle dage, der skulle man kunne noget hvis man skulle være kendt, hvad enten det var inden for sang og musik, skuespil eller som forfatter, at kunne skrive, var man ikke dygtig nok gik man i glemselen meget hurtigt.

Det var dengang, hvor TV var i sort/hvid, og der kun var en kanal at se, skulle man have en kopi af et brev så var løsningen, kalkerpapir. Så tænk på hvordan det er i dag, så ved du

Det var meget bedre i gamle dage

Jacola